Akutnummer til akut sygdom

Vi oplever dagligt kontakter på vores akutnummer, der ikke omhandler akut opstået sygdom – faktisk er langt de fleste kontakter ikke akutte og kan håndteres i almindelig telefontid. Brug venligst hovednummeret 56 31 20 67 – måske er du kommet til at gemme det forkerte nummer.

Akutnummeret er til brug for akut sygdom, hvor man pga. potentielt livstruende symptomer, der ikke kræver en ambulance, ikke kan vente på almindelig visitation i telefonkøen på hovednummeret eller opstår efter sekretærens telefontid, fx om eftermiddagen. Ja – i spidsbelastede tidsrum eller dage kan ventetiden være længere end ønskeligt. Vi gør hvad vi kan.

Nummeret anvendes også af vores samarbejdspartnere som apotek, hjemmepleje, hospitalslæger eller læger fra speciallægepraksis. Det er vigtigt, at de kan komme igennem også.

Du vil opleve at blive bedt om at kontakte det ordinære nummer af personalet, hvis din henvendelse på akutnummeret ikke vurderes akut. Der argumenteres ikke yderligere, da vi dermed spærrer telefonlinien unødigt.